Abonnementsvilkår

shutterstock_187567706 2

1. Om BOX IT HR Software

BOX IT HR Software (herefter ”BOX IT HR Software”) er ejet af BOX IT Software IVS og har til hensigt at hjælpe primært små og mellemstore virksomheder med at skabe overblik over medarbejderforhold.

2. Om produktet

2.1 BOX IT HR Software tilbyder et online HR-system (herefter ”Applikationen”), der forefindes som en gratis FREE-version og som en betalt PRO-version. Som udgangspunkt benyttes FREE-versionen.

2.2 Når kunden (herefter ”Kunden”) når 10 medarbejdere eller mere i Applikationen vil Kunden automatisk overgå til den betalte PRO-version.

3. Accept af abonnement og vilkår

3.1 Ved at indgå en aftale med BOX IT HR Software om brugen af Applikationen – enten som gratis eller betalt version – accepterer Kunden betingelser og vilkår i denne aftale. BOX IT HR Software giver Kunden en ikke-eksklusiv og tidsbegrænset ret til at anvende Applikationen.

4. Abonnementets varighed og fakturering (PRO-version)

4.1 Abonnementet træder i kraft ved bestilling og løber indtil det opsiges i overensstemmelse med disse Vilkår.

4.2 Første faktureringsperiode løber fra bestillingsdatoen til udgangen af et kalenderkvartal. Herefter faktureres kvartalsvis forud, med mindre andet følger af aftale eller vilkår for det specifikke produkt.

4.3 Efter bestilling er der for nye kunder en gratis fortrydelsesret på 14 dage.

5. Pris og betalingsbetingelser (PRO-version)

5.1 Betalingsbetingelser er 8 dage netto fra fakturadato.

5.2 Betales abonnementet ikke rettidigt, sendes rykker 1 uden gebyr 7 dage efter fakturaens forfaldsdato. Betales abonnementet fortsat ikke, sendes 10 dage senere rykker 2 med gebyr på DKK 150,00. Såfremt betaling stadig ikke er modtaget inden 7 dage efter rykker 2, spærres adgangen til Applikationen. Adgangen til Applikationen åbnes igen efter modtaget betaling, medmindre BOX IT HR Software forinden har ophævet abonnementet.

5.3 Kunden accepterer, at fakturaer og rykkere sendt pr. e-mail til den af Kunden opgivne e-mail-adresse skal anses for leverede, når de er afsendt af BOX IT HR Software.

5.4 De til enhver tid gældende priser kan findes på BOX IT HR Softwares hjemmeside og kan ændres ved opslag på hjemmesiden med en måneds varsel til udgangen af et kvartal. Samme gælder for ændringer til sammensætning og indhold af abonnementstyper og eventuelle tillægsmoduler. Alle priser er ekskl. moms.

5.5 Priserne gælder pr. medarbejder i Applikationen, hvad enten medarbejderen er aktiv eller ikke aktiv, idet en ikke-aktiv medarbejder defineres som en medarbejder, der er fratrådt.

5.6 Antal medarbejdere i Applikationen opgøres den 20. i marts, juni, september og december og danner baggrund for det kommende kvartals abonnement.

6. Ophør

6.1 Kunden kan opsige abonnementet, foretage nedgradering af abonnementet hvis Kunden kommer under 10 medarbejdere i Applikationen og/eller fravalg af eventuelle tillægsmoduler til udgangen af et kalenderkvartal (med mindre andet fremgår af beskrivelse eller vilkår for den specifikke ydelse).

6.2 Opsigelsen er gyldig hvis den er sendt til BOX IT HR Software pr. e-mail eller ved brev til BOX IT HR Softwares firmaadresse. BOX IT HR Software bekræfter opsigelsen af abonnementet ved e-mail til den af Kunden opgivne e-mailadresse.

6.3 BOX IT HR Software kan opsige abonnementet med 6 måneders varsel til udløbet af et kalenderkvartal, eller uden varsel ved Kundens væsentlige misligholdelse af disse Vilkår eller ved Kundens konkurs eller insolvens.

6.4 Antal medarbejdere i Applikationen opgøres jf. pkt. 5.6. Det betyder, at hvis antallet af medarbejdere er på 10 den 20. marts, 20. juni, 20. september eller 20. december, kan abonnementet nedgraderes jf. pkt. 6.1.

7. Kundens data

7.1 BOX IT HR Software og Kunden er enige om, at Kunden ejer og kan frit disponere over egne data i Applikationen. Applikationen giver Kunden mulighed for at eksportere alle kartoteker, data m.v. via Applikationens eksportfunktion, og Kunden accepterer, at sådan eksport skal gennemføres af Kunden inden abonnementets ophør. I tilfælde af at abonnementet udløber eller ophæves af Kunden, skal BOX IT HR Software, hvor rimeligt og kommercielt forsvarligt, tilsigte at give kunden en periode på 10 dage efter ophør, hvor eksportfunktionen kan anvendes.

7.2 BOX IT HR Software forbeholder sig ret til at slette Kundens data 90 dage efter abonnementets ophør uanset årsagen hertil, og BOX IT HR Software har ingen forpligtelser til at opbevare data efter dette tidspunkt.

7.3 BOX IT HR Software er berettiget til at opbevare Kundens data efter ophør med henblik på at anvende disse i anonymiseret form til statistik og analyse.

7.4 BOX IT HR Software kan i ganske særlige tilfælde, hvor det efter BOX IT HR Softwares vurdering skønnes forsvarligt og rimeligt, for eksempel ud fra en værditabsbetragtning, give tredjemand og myndigheder adgang til Kundes data, herunder i forbindelse med dom, myndighedskrav, Kundens konkurs, dødsfald eller lignende.

8. Driftsstabilitet

8.1 BOX IT HR Software tilstræber højst mulig driftsstabilitet, men er uden ansvar for nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder for driftsforstyrrelser forårsaget af faktorer uden for BOX IT HR Softwares kontrol. Herved forstås bl.a. strømsvigt, fejl på udstyr, internetforbindelser, telekommunikationsforbindelser eller lignende. Applikationen og servicen leveres, som den er og forefindes, og BOX IT HR Software fraskriver sig enhver garanti, tilsikring, indeståelse, anprisning eller andre vilkår, uanset direkte eller indirekte.

8.2 I tilfælde af nedbrud eller forstyrrelser tilstræber BOX IT HR Software i at genskabe normal drift hurtigst muligt.

8.3 Planlagte afbrydelser vil fortrinsvis blive placeret i tidsrummet kl. 21.00-06.00 CET. Skulle det blive nødvendigt at afbryde adgangen til Applikationen uden for det anførte tidsrum, vil dette blive varslet forinden i muligt omfang.

9. Ændringer

9.1 BOX IT HR Software er berettiget til løbende at foretage opdateringer og forbedringer af Applikationen. BOX IT HR Software er ligeledes berettiget til at ændre sammensætning og opbygning af Applikationen og ydelser. Sådanne opdateringer, forbedringer og ændringer kan ske med eller uden varsel, og kan påvirke services, herunder informationer og data uploadet til eller afgivet af Applikationen.

10. Overdragelse

10.1 BOX IT HR Software har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser over for Kunden til koncernforbundet selskab eller tredjemand.

10.2 Kunden accepterer, at BOX IT HR Software er berettiget til at anvende underleverandører i alle forhold, herunder til afvikling og drift af Applikationen og til opbevaring af Kundens data.

11. BOX IT HR Softwares ansvar

11.1 Brugen af Applikationen foregår helt på eget ansvar og BOX IT HR SOFTWARE kan ikke holdes ansvarlig for hverken direkte eller indirekte tab, der måtte opstå på grund af manglende adgang til Applikationen uanset årsag eller fejl ved denne, der kan medføre datatab.

11.2 BOX IT HR SOFTWARE gør naturligvis sit bedste for at sikre, at Kundens data ikke mistes eller uvedkommende får kendskab til dem.

11.3 Alle sider kører på SSL-krypterede websider, for at forebygge at uvedkommende får adgang til Kundens data.

11.4 BOX IT HR SOFTWARE er endvidere ikke ansvarlig for problemer, der opstår pga. forhold, der er uden for BOX IT HR SOFTWARE’s kontrol. Dette gælder fx. strømafbrydelser, problemer med internet forbindelser, problemer med hardware, hacker-angreb, vira eller anden form for force majeure.

11.5 BOX IT HR SOFTWARE hæfter alene for forsætlige eller groft uagtsomme forhold. BOX IT HR SOFTWARE’s maksimale erstatningsansvar over for Kunden kan uanset årsagen ikke overstige et beløb svarende til Kundens samlede betaling af vederlag i et år for brugen af Applikationen.

12. Tavshedspligt og datasikkerhed

12.1 BOX IT HR Software behandler alene Kundens data, efter dennes instruks og således ikke til egne, uvedkommende formål.

12.2 BOX IT HR Software har tavshedspligt om alle informationer, BOX IT HR Software måtte komme i besiddelse af om Kunden, og er ikke berettiget til at videregive sådanne informationer til tredjemand, medmindre sådan information er offentlig tilgængelig, eller hvor BOX IT HR Software har fået informationen fra en tredjepart uden for fortrolighed, eller hvor BOX IT HR Software er forpligtet til at videregive informationen ifølge lovgivning eller efter pålæg fra en myndighed eller domstol.

12.3 BOX IT HR Software har truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i Applikationen hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger.

12.4 BOX IT HR Software giver på Kundens anmodning – og mod betaling af BOX IT HR Softwares til enhver tid gældende timetakster for sådant arbejde – tilstrækkelige oplysninger til, at Kunden kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.

13. Vilkårsændringer

13.1 BOX IT HR Software er berettiget til at ændre disse Vilkår i enhver henseende. De til enhver tid gældende Vilkår vil være tilgængelige på BOX IT HR Softwares hjemmeside. BOX IT HR Software tilsigter at give rimeligt varsel (1 måned) i forbindelse med enhver ændring, ved opslag på hjemmesiden. Brug af Applikationen efter en ændring af disse Vilkår udgør en accept af sådanne ændrede Vilkår. Det er Kundens forpligtelse løbende at holde sig opdateret i forhold til ændringer af Vilkår.

14. Tvister

14.1 Opstår der uenighed mellem Kunden og BOX IT HR SOFTWARE skal uenigheden afgøres efter dansk ret med Byretten i København som første instans.

15. Tvister

15.1 Disse Vilkår er gyldige fra 22-02-2016 og erstatter tidligere vilkår.

Abonnementsvilkårene herover knytter sig til vores onlineversion. Klik hér for at se abonnementsvilkårene til den Microsoft Access baserede version af BOX IT HR Software.